Bølle Bob på 7-kanten
"7-kanten" er den store vestjyske amatørscene, som har eksisteret siden 1970. Denne artikel er fra deres blad "Vi i 7-kanten", som er udkommet siden 1972. Det er en anmeldelse skrevet af Helene Johansen, som overværede premieren.
Det skal nok blive godt! Bare vent; når ungdomsholdet har fået gennemspillet stykket et par gange mere, vil salen gløde af begejstring og glæde. For stemmerne er der jo ikke noget i vejen med, men premierenerverne kunne de unge ikke helt styre i fredags, og lidt kiks med lys og lyd kunne en kritisk tilskuer også mærke. Endelig kom han til byen, den uforbederlige Bølle-Bob, som også er navnet på en af de bedste ungdomsmusicals af dansk oprindelse, skrevet i nyere tid.
Alle kender historien om Bølle Bob og hans venner og al den ballade, de laver. Byens matador vil have et stort parkeringshus til byen, men dette sætter Bølle-Bob, spillet af Claus Hansen og hans venner en stopper for. Han er skolens glade ballademager med et hjerte af guld. Han er i virkeligheden ikke en bølle, men en helt, og hans modpol i forestillingen er den søde og artige pige, Lisemette, (Mette Sørensen), som han på hendes inderlige opfordring skal give nogle staldtips, så hun kan lære at blive rigtig fræk.
Gode typer
Alle kender også de unges problemer med mobning og tåbelige voksne.Disse voksne: lærerinden Basse, Louise K. Larsen, der render til møder og aldrig får afsluttet en sætning, den ihærdige forretningskvinde og selvudnævnte bykonge fru Blom, Fie Ølgaard, den venlige og naive Sjokke, Enna Ølgaard, journalist Iversen, Mie Østergaard, alle fremragende parodieret af de unge. I de fleste skoleklasser findes Smukke Sally, Stine Dahl og de barske bøller, mandige Kalle og Kent, Maja Berg og Mia Mørkeberg, som sammen med medløberbøllepigen Kitt, Anne Louise Andreasen, gjorde Nogle rigtig gode figurer som fik os til at grine, når de spillede barske. Vi kunne nikke genkendende ikke blot til temaerne på scenen men også til sangene, som fremkaldte slut-halvfjerdserne for vore øjne. Der var også gjort stor umage i kostumeringen. Nævnes her skal blot Smuts, Lena Krabbenhøft, kostume med den hæklede gule bøllehat, som var helt formidabelt.
Jeg glæder mig
Det er forbavsende, hvor aktuelle Gunnar Geertsens tekster lyder, og hvor iørefaldende musikken stadig væk er. Det var klogt af 7-kantens Ungdomshold at vælge netop denne forestilling, men lidt sjovt at tænke på, at ingen af de unge var født, da den blev skrevet i 1978. Forestillingen er rigtig velegnet til en flok unge fra 7-kanten. Der er nemlig gode sange og roller til mange, og hele Forestillingen læner sig op af helheden og er ikke afhængig af én stjerne.
Henrik og Thorsten Thygesen, holdets instruktør-makkerpar har vinteren igennem guidet holdet igennem en lang række dramaøvelser og teaterlege, der alle havde til formål at lære dem at agere på en scene, og det har de haft meget held med.
Det var også dejligt at høre Henrik Thygesens enlige guitar blive forstærket med Anders Thorlund på trommer, Tine Frandsen på klaver og Steffen Krüger Jensen på bas, så der kom mere power på hele showet.
Bøllehatten af for hele holdet bag forestillingen. Og hvor jeg glæder mig til at gense Bølle Bob sidst på ugen.
