Bølle-Bob som læs-let
Små selvstændige krimier med Bølle-Bob som hovedperson, som kan læses fra ca. 7-8 år.
Bøgerne er inddelt i en A-,B- og C-serie, som stiger i sværhedsgrad - men selve handlingen er ens opbygget i bøgerne.
Begynderlæseres begrebsverden er på et langt højere niveau end deres læsefærdighed, og det er en af ideerne bag Bølle-Bog Serien, at den tager højde for dette misforhold; altså "taler op" til børnene.
Derfor er bøgernes personer ældre end læserne, og historierne er konstrueret som voksnes krimier. Der er lagt vægt på en meget dramatisk handling, som ikke er mere "barnlig" i serie A end i serie C, ligesom personernes konflikter og problemer - som selvfølgelig er set med barneøjne - er alment menneskelige.
Desuden har hver bog et overordnet tema, som sjældent behandles i læse-let bøger, og som giver basis for en efterfølgende samtale. Det er emner, som selv små børn finder interessante og kan forstå efter at have læst en spændende bog, f. eks. hærværk, selvtægt, rockere, plejebørn, hæleri, terrorisme, overtro, fordomme og den slags ting.
Alle bøgerne blev modtaget meget positivt af Bibliotekernes lektører. Du kan læse deres udtalelser HER
Bøgerne er som nævnt inddelt i tre sværhedsgrader:
- Serie A: LIX 6-8, 3 ord pr. linie, ca. 1800 ord
- Serie B: LIX 8-10, 4 ord pr. linie, ca. 2300 ord
- Serie C: LIX 10-12, 5 ord pr. linie, fast bagkant, 3700 ord
Du kan læse bøgerne gratis gennem @reolen (bibliotekernes online-tjeneste) eller du kan købe fysiske eksemplarer HER
Læs mere om bøgerne her: