Bølle-Bob
Optagelserne foregik i sommeren 1998, og manuskriptet var skrevet sådan, at materialet kunne redigeres til både en spillefilm og en 4-timers tv-serie i 8 afsnit. Videofilmen blev udsendt 1. oktober 1998.
Du kan læse mere om holdet bag filmen her.
Filmen kan gratis streames gennem FILMstriben.
Bølle-Bob og Smukke Sally
Udgangspunktet for filmen var teaterstykket ”Smukke Sally” fra 2002, men da det havde været igennem den kommercielle filmmaskine, var der ikke en eneste af Gunnar Geertsens replikker tilbage, historien var blevet en helt anden, og Gunnar Geertsen krævede at blive fjernet fra rulleteksterne som ophavsmand til historien. De fleste anmeldere brokkede sig over filmen, men Bølle-Bob navnet og sangene - og den massive markedsføring - var nok til, at filmen i første omgang blev set af 192.000 mennesker.
Du kan læse mere om holdet bag filmen her.
Bølle-Bob - alle tiders helt
Regner Grastens anden film om Bølle-Bob blev langt bedre end hans første i 2007. Især fordi han denne gang havde fået gedigne professionelle folk på som instruktør og manuskriptforfatter, hvilket var en fatal mangel i den første. Gunnar Geertsen skrev ingen nye sange til denne film og havde i det hele taget næsten ikke noget med produktionen at gøre, men man havde opstøvet tre af de oprindelige sange fra de første plader med Hornum Koret 1979-80, som endnu ikke var blevet brugt i de tidligere film. Det var ”Født som cowboy”, "Ding dang” og ”Andeby”. Ellers indeholdt ”Alle tiders helt” endnu engang kendte Bølle-Bob-sange.
Du kan læse mere om holdet bag filmen her.