2005
Bølle-Bob og Sjokke
De ni læse-let bøger i "Bølle-Bog"-serien er opdelt i tre sværhedsgrader - A, B og C - og kan læses af børn fra 8 års alderen. "Bølle-Bob og Sjokke" er i C-serien, og er således blandt de sværeste at læse.
Denne gang handler det om organiseret tyveri fra de ældre. Bølle-Bob køber ind for Sjokke, og han får mistanke om, at en af de mange hjemmehjælpere systematisk stjæler fra ham. Bølle-Bob hvirvles ind i en dramatisk jagt på en svindlerpar med speciale i at udnytte de gamles svaghed.
Gunnar Geertsens tanke med disse bøger er den samme som med sangene i sin tid. En irritation over, at pædagogisk materiale ofte taler ned til børnene, for begynderlæseres begrebsverden er på et langt højere niveau end deres læsefærdighed. Derfor er bøgerne ikke "barnlige" i deres handling, kun i deres sprog, men de er konstrueret præcis som voksnes krimier.
Samtidig behandler de hver for sig et tema. Det er samfundsmæssige spørgsmål, som børn ikke plejer at få præsenteret i læse-let bøger, men som de sagtens kan forstå, når handlingen er spændende nok.